Har du lyst til at være med til at opbygge og drive HR-funktionen i en organisation med et vigtigt samfundsansvar? Vil du være med til at sikre trivsel og arbejdsglæde? Motiveres du af at være tæt på både ledelse og medarbejdere og skabe værdi gennem hele HR-paletten? Så er stillingen som HR Konsulent hos Dansk Producentansvar (DPA) måske noget for dig.
Vi er en selvejende nonprofitorganisation som administrerer det nationale register og den danske lovgivning om producentansvar, der er en del af Miljøbeskyttelsesloven. Vi indsamler, behandler og formidler data og viden til alle aktører, involveret i den cirkulære økonomi. Vi er en organisation i vækst med en voksende opgave, hvor vi også udvikler os i retning af at spille en større rolle indenfor den cirkulære økonomi.
I stillingen vil du referere til afdelingslederen for Viden og Vejledning, som også er HR chef. I vil sammen drive HR agendaen hos DPA, og du vil komme i afdeling med 6 andre kollegaer.
Trivsel, arbejdsmiljø og organisationsudvikling Som vores nye HR-Konsulent får du et bredt og alsidigt ansvar. Du skal både kunne håndtere de daglige HR-opgaver og bidrage til udviklingen af nye initiativer, der styrker trivsel, arbejdsmiljø, kultur og arbejdsgange. Du bliver et vigtigt bindeled mellem ledelse og medarbejdere og får en central rolle i at sikre, at vores arbejdsplads er velfungerende, attraktiv og i udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Videreudvikle og vedligeholde HR processer og systemer
- Udarbejde og administrere kontrakter og personalejuridiske dokumenter
- Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere
- Udvikle og implementere politikker og procedurer inden for trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
- Bistå HR-chefen og direktøren i arbejdet med udvikling af et værdigrundlag for DPA
- Forankre og drive arbejdet med Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), herunder afholdelse og opfølgning på APV og varetage det fysiske arbejdsmiljø – f.eks. sikre, at vores lokaler løbende tilpasses organisationens behov
- Understøtte ledelsen i HR- og personalejuridiske spørgsmål
- Planlægge og følge op på medarbejderudviklingssamtaler (MU)
- Være tovholder på HR-projekter indenfor organisationsudvikling – både små og større initiativer. F.eks. udvikling af koncept for løbende mini-trivsesmålinger samt opsamling på disse.
Bred erfaring med HR-processer Som person er du struktureret og ansvarsbevidst – du trives med at skabe overblik og systematik, samtidig med at du har blik for menneskelige relationer og organisationens udvikling. Du har en naturlig nysgerrighed og er god til at skabe kontakt og opbygge tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder og niveauer. Du lytter, observerer og formår at sætte dig ind i andres perspektiv. Du arbejder analytisk og bevarer ro og overblik, også når der er mange opgaver på én gang. Endelig er din tilgang præget af at være uformel, respektfuld, ordentlig og med et oprigtigt ønske om at gøre en forskel – både for den enkelte medarbejder og for organisationen som helhed.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring fra en alsidig HR-rolle, hvor både administrative opgaver, såsom kontraktskrivning og vedligeholdelse af stamdata og udviklingsopgaver fra design til implementering har indgået.
- Erfaring fra en organisation i vækst (gerne forandringsledelse)
- Erfaring med AMO, samarbejdsudvalg, og gerne overenskomster
- Har kendskab til personalejura og HR-lovgivning
- Har erfaring med GDPR og håndtering af fortrolige oplysninger, og vi ser gerne, at du har erfaring med HR-systemer.
Derudover regner vi med, at dine sprogkompetencer inden for dansk og engelsk er på højt niveau, inklusiv solide skriftlige formidlingskompetencer.
Hvad vi tilbyder digVi tilbyder en unik mulighed for at træde ind i en nyoprettet rolle, hvor du får stor indflydelse på, hvordan rollen og funktionen formes og udvikles. Hos os bliver du en del af en organisation i bevægelse, hvor tillid, korte beslutningsveje og et stærkt fællesskab præger hverdagen. Vi har en kultur med fokus på ordentlighed, åbenhed og samarbejde, og vi lægger vægt på, at du som medarbejder har gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Lyder det som noget for dig?European Search Company håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af DPA, og vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning samt andet relevant materiale hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du derfor kontakte Brian Ranvits på +45 2048 0548 eller Christoffer Bjørk Petersen på +45 2080 1638.
Ansøgning og CV fremsendes elektronisk via nedenstående ansøgningsknap.
Om DPADPA er en selvejende nonprofitorganisation oprettet til at varetage de offentligretlige opgaver, der er knyttet til producenters og importørers producentansvar i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.
Miljøministeriet har delegeret en række opgaver til DPA, herunder generel vejledning om producentansvarets regler og myndighedsbeføjelse til at træffe afgørelse på udvalgte områder.
DPA modtager og behandler data om forvaltningen af producentansvaret i Danmark, herunder data om, hvilke virksomheder, der har registreret et producentansvar, hvor meget (og hvor stor en andel) affald, der indsamles, og dermed også virksomhedernes evne til at understøtte vejen mod en bæredygtig og cirkulær ressourceøkonomi via principperne i det udvidede producentansvar, hvor producenten betaler for det affald, de bringer på markedet.