Direktør (Sekretariatsleder) til Brancheforum for Bekæmpelse af Kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen

Vil du stå i spidsen for et historisk samarbejde, der skal bekæmpe organiseret kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen – og samtidig styrke ordnede forhold, fair konkurrence og tilliden til branchen?

Brancheforum for Bekæmpelse af Kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen søger en sekretariatsleder med betydelig tyngde, autoritet og samfundsmæssig gennemslagskraft til at lede det nyetablerede sekretariat.

Om brancheforummet
Brancheforummet er et fælles initiativ mellem arbejdsmarkedets parter i byggebranchen – herunder 3F’s Byggegruppe og DI Byggeri – og skal etableres i tæt samspil med relevante myndigheder, eksperter og brancheaktører.
Formålet er at udvikle vidensbaserede analyser, anbefalinger og konkrete løsninger, der kan forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet i branchen og samtidig sikre et trygt og gennemsigtigt marked.

Om stillingen
Som sekretariatsleder får du det overordnede ansvar for at opbygge, lede og drive sekretariatet og for at understøtte brancheforummets arbejde strategisk, fagligt og organisatorisk.
Du bliver den samlende figur, der sikrer fremdrift, legitimitet og gennemslagskraft – både i dialogen med myndigheder, i samspillet mellem parterne og i den offentlige debat.

Dine hovedopgaver vil bl.a. være at:
  • lede og opbygge sekretariatet samt sikre professionel drift og governance
  • understøtte brancheforummet og det tilknyttede advisory board
  • tilrettelægge og drive analysearbejde, herunder dataindsamling og konsekvensanalyser
  • udarbejde beslutningsoplæg, anbefalinger og policy-nære input til myndigheder og politiske processer
  • positionere brancheforummet som en troværdig, neutral og tung stemme
  • koordinere samarbejde med myndigheder, internationale aktører og øvrige interessenter
  • sikre rettidig afrapportering i henhold til mandat og finansiering
Om dig
Vi forestiller os, at du er mere end en klassisk sekretariats- eller driftsleder. Du har personlig autoritet, politisk tæft og evnen til at navigere sikkert i komplekse interessentlandskaber.

Du kan fx have baggrund som:
  • Tidligere politiker eller topembedsmand (fx departements-, vice- eller kontorchef) med dybt kendskab til det politiske og administrative maskinrum
  • Seniorprofil fra myndighed, kontrol-/tilsynsfunktion, compliance eller finansiel sektor med stærk forståelse for regulering, governance og kriminalitetsmønstre
  • Leder fra brancheorganisation, arbejdsmarkedets parter eller nationale partnerskaber, der mestrer partssamarbejde, eksekvering og fælles løsninger
  • Tung policy-, analyse- eller samfundsengageret erhvervsprofil, som kan omsætte viden, data og praksis til konkrete resultater
Det afgørende er, at du:
  • har høj integritet og troværdighed
  • forstår samspillet mellem myndigheder, organisationer og arbejdsmarkedets parter
  • kan agere neutralt og samlende i et politisk følsomt felt
  • kommunikerer klart og autoritativt – både skriftligt og mundtligt
  • motiveres af samfundsmæssig impact og langsigtet forandring
Rammer og vilkår
  • Stillingen er tidsbegrænset (4-årigt mandat)
  • Stillingen kan tilrettelægges som fuldtid eller tung deltids-/porteføljefunktion, hvor faglig tyngde, legitimitet og gennemslagskraft vægtes højere end klassisk tilstedeværelse.
  • Bopæl kan være hvor som helst i landet, men med tilstedeværelse i København når påkrævet.
  • Løn, vilkår og titel fastsættes individuelt efter kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
European Search Company håndterer rekrutteringsprocessen og hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du derfor kontakte Brian Ranvits, +45 2048 0548.


Om Brancheforum for Bekæmpelse af Kriminalitet i bygge- og anlægsbranche
Brancheforum for Bekæmpelse af Kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen er et historisk samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter – herunder 3F’s Byggegruppe og DI/DI Byggeri – med inddragelse af relevante myndigheder, eksperter og brancheaktører.

Formålet er at udvikle fælles, vidensbaserede løsninger, anbefalinger og værktøjer, der kan forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet i branchen samt sikre fair konkurrence og ordnede forhold.

Organiseret økonomisk kriminalitet, arbejdsmiljøkriminalitet og systematisk udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft udgør et stigende og alvorligt samfundsproblem i bygge- og anlægsbranchen. Kriminaliteten underminerer både tilliden til branchen, virksomhedernes konkurrenceevne og de grundlæggende principper i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Brancheforummet er etableret som branchens fælles og proaktive svar på denne udfordring og skal fungere som en stærk, kvalificeret samarbejdspartner for myndighederne – herunder det nyoprettede Forum for Arbejdskriminalitet – og bidrage med analyser, anbefalinger og konkrete løsninger

Læs mere i pressemeddelelsen her

 

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Job Title: Direktør til Brancheforum
Deadline: As soon as possible
Company:
Dansk Industri
City: København
Country: Danmark
Contact person: Brian Ranvits
Phone number: +45 2048 0548
Denmark
Smallegade 2, 4th floor
DK-2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Spain
Via Laietana 38, Principal
08013 Barcelona
Barcelona, Spain